2000 kommunikationsforskere på ét sted: London lige nu

Det bliver kaotisk, årets konference i International Communication Association bliver den største nogensinde. Totusinde deltagere fra hele verden vil være i en evig konferencevandring fra den ene workshop til den næste for at opsnappe nyt fra forskningen i de mange deldiscipliner, kommunikationsfaget nu består af.

Selv vil jeg opsøge ny viden om ledelseskommunikation, forandringskommunikation, retsretorik, påvirkningen fra mediers omtale af minoriteter, udnyttelse af de såkaldte Big data i webshops og sociale medier, løgn og afsløring af løgn, vidensdeling på arbejdspladsen, etik og kommunikation og, ikke mindst vigtigt, om alt det, man ikke anede var værd at interessere sig for. Overraskelsen. På bloggen her vil jeg dagligt skrive om fundne svar. Se hele programmet og send mig en mail, hvis der er noget, du synes, jeg bør interessere mig særligt for. 

Det er i øvrigt syv år siden konference sidst fandt sted i Europa, i det Dresden, der for øjeblikket lider under kraftige oversvømmelser.

Pauserende konferecedeltagere ved ICA-konferencen i Dresden 2006. (Foto: Knud Lindholm Lau(c))