Svar på kommentar

105 strafferetsvoteringer undersøgt i Norge

Mon ikke mange har det som mig: At man gerne ville lytte med, når dommerne voterer? Og dermed som advokat blive bedre til at overbevise retten?

Eivind Kolflaath, lektor ved Universitetet i Bergen, giver os nu muligheden. Han har overværet den lukkede votering i 105 straffesager og kan beskrive nøjagtigt, hvad der siges og overvejes.

Den store sammenfatning af undersøgelsen vil blive publiceret i løbet af foråret 2012, men allerede nu har Kolflaath offentliggjort et delstudie, hvor han særligt undersøger beviskravet i norsk ret og herunder også, hvordan voterende dommere opfatter spørgsmålet om "rimelig tvil", som det formuleres på norsk.

"Bevist utover enhver rimelig tvil", Tidsskrift for Retssvitenskap 2011, s- 135 - 196. Artiklen kan købes til download.

Den samlede undersøgelse offentliggøres som Bevisbedømmelse i praksis, Fagbokforlaget, 2012.



(Foto: Universitetet i Bergen)

Svar